Business
En netop offentliggjort statistik fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af enlige i Danmark aldrig har været højere. Undersøgelsen afslører tilmed, at antallet af enlige er vokset kontinuerligt siden 1986, hvor undersøgelsen for første gang blev udført.
Virksomhed
Findenkaereste.dk
AdresseJyllandsgade 59, 6700 Esbjerg
E-mail WebsideNy undersøgelse afslører: Antallet af enlige i Danmark er rekordhøjt
En netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af enlige i Danmark er steget til 1.189.020. Dette tal er 7.830 højere end sidste år.
Danmarks Statistik har lavet undersøgelsen siden 1986, og antallet af enlige danskere har været stigende, siden første gang undersøgelsen blev udført.
Det samlede antal singler i Danmark er endnu højere end tallet fra undersøgelsen, da denne udelukkende medtæller de enlige, der enten bor selv eller sammen med deres børn. De singler, der bor i kollektiv, kollegium eller på andre måder sammen med andre voksne, medtælles ikke i statistikken.
Den seneste undersøgelse, der kortlagde det samlede antal singler i Danmark, er fra 2016. Her var antallet af singler omkring 1,6 millioner.
Der er flest kvindelige enlige
Undersøgelsen afslører, at der er flere kvindelige enlige end mandlige. I 2018 var antallet af enlige kvinder, der enten boede selv eller sammen med sine børn, 541.301, mens antallet af mænd med samme karakteristika var 481.730.
Udvikling står i kontrast til samfundsmæssig udvikling
Samtidigt med at der er kommet flere og flere enlige i Danmark, er antallet af datingservices blot steget og steget. Det kan derfor virke paradoksalt, at antallet af enlige hvert år blot stiger og stiger.
Jesper Nørskov Jensen og Casper Schou Jensen, der sammen driver findenkaereste.dk, en side hvor danskerne kan få hjælp til at finde kærligheden, giver her sit bud på, hvorfor fremkomsten af de mange datingservices ikke har vendt udviklingen.
”Vi tror umiddelbart, at de mange datingservices og det moderne mediebillede har gjort danskerne mere kræsne og utålmodige, når de leder efter en mage. Umiddelbart tænker vi, at mange for sjældent dedikerer nok tid til at opbygge tætte, dybe relationer, som er nødvendige i et forhold. Bruger man for eksempel Tinder, er den næste flirt blot ’et swipe’ væk. Det er blevet så let at møde nye potentielle partnere, hvorfor man ikke investerer særligt lang tid i sine matches, og det er altså ret uhensigtsmæssigt i forhold til at finde en kæreste.”
Jesper og Casper mener, at der er for mange fristelser på det store datingmarked, og det er ikke kun Tinder, som de mener kan have en omvendt effekt end den tilsigtede: at føre folk sammen.
”Der er ganske enkelt for mange fristelser på de mange datingservices. Tinder er blot et eksempel. Der findes adskillige andre gratis dating-services såsom Happn og Badoo, der opererer med lignende brugerflader som Tinder. Brugerflader, der er helt spil-agtige, og som hypnotiserer brugerne til konstant at jagte det næste match, der frigiver dopamin i hjernen og bekræfter brugeren i, at denne er god nok.”
Mest læste
-
ANNONCE
Det har aldrig været nemmere at strikke, hvad hjertet begærer -
ANNONCE
Guide til sommerglød i vinterkulden -
ANNONCE
Giv dit tag en kærlig hånd -
ANNONCE
Sådan indfører du et kompakt kateter -
ANNONCE
Stadig flere virksomheder benytter sig af navneskilte -
ANNONCE
Få et godt tilbud til din flytning fra et lokalt flyttefirma -
ANNONCE
Elektrikervirksomhed solidt placeret i Hadsund -
ANNONCE
Brugt bil - lad vær med at snyd dig selv -
ANNONCE
3 gode råd til at komme i gang med træningen