Business

Hvis man ikke er en del af en industri, hvor man bruger forskellige typer af glas, er det ikke sikkert, at man har overvejet, at der findes mange forskellige slags glas - og at de bruges til mange forskellige formål.

Virksomhed

Mirit Glas

Adresse

Harmonivej 1, 2730 Herlev

Telefon

+45 44 94 44 49

E-mail

post@mirit.dk

Webside

https://miritglas.com/dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 6. december

Hærdet glas på mål til industri og erhverv - hvad bruger man det til?

Hærdet glas er en af de glastyper, der anvendes mest inden for industrien, og særlig hærdet glas på mål til industri og erhverv, er i høj kurs.

Læs med her, og bliv klogere på de typer af glas, som bruges i industri og erhverv.

Hærdet glas yder høj sikkerhed

Hærdet glas bruges i tilfælde, hvor det kan være personfarligt, hvis et glas eller en glasrude går i stykker. Hærdet glas er mange gange stærkere end uhærdet glas, og det er derfor meget mere resistent over for tryk, mens det heller ikke kan revne på overfladen.

Er uheldet ude, knuses det hærdede glas på mål til industri og erhverv i mange små ufarlige stykker - glasset granulerer simpelthen. Derfor bruges hærdet glas oftest som sikkerhedsglas på steder, hvor knusning af almindeligt glas kunne medføre personskader.

Hvad så med borosilikatglas, kvarts- og natronglas?

Hærdet glas er langt fra den eneste type af glas, der anvendes inden for industri. Det kan også være aktuelt at anvende eksempelvis varmeresistente glasrør til laboratorier, og her bruges oftest borosilikatglas, mens kvarts- og natronglas også kan være aktuelt i nogle sammenhænge inden for industri og erhverv.

Borosilikatglas formet som glasrør og glasstænger bruges de steder, hvor glas anvendes i forbindelse med tekniske applikationer, hvor det er et krav, at glasset skal være resistent overfor både kemikalier og temperaturforskelle. Borosilikatglas går også under andre navne såsom Pyrex, Tempax, Simax og Duran, men når der tales om plant borosilikatglas, tales der oftest om boroflat.

Borosilikatglas anvendes ofte som skueglas, hvor det skal være muligt at overvære processor.

Andre glastyper

Herudover findes også floatglas, der er det udbredte navn for almindeligt glas. Det anvendes i alt fra døre til vinduer til belysnings- og afskærmningsglas. Floatglas, det almindelige glas, kaldes også for natronglas.

Herudover findes kvartsglas, som bruges på grund af dets renhed, transmissionsevne og resistens over for høje temperaturer.

Derudover findes også yderligere en lang række forskellige typer af glas, såsom kemisk hærdet glas, skueglas, teknisk glas, buet glas, belysningsglas, safirglas, og mange, mange flere. Vi har her valgt at nævne og forklare nogle af de mest populære og anvendte typer af glas, men for hver industri bruges mange forskellige typer af glas med mange forskellige egenskaber.