Business

Dine sko er en vigtig del af dit outfit, og derfor er det også vigtigt, at du holder dem rene og pæne.

Virksomhed

Rabøl

Adresse

Adelgade 9, 9500 Hobro

Telefon

98520328

E-mail

butik@rabolsko.dk

Webside

https://rabolsko.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 11. august

Gode råd til pleje af sko

Der findes en lang række af forskellige tips og tricks til, hvordan du bedst mulig forlænger levetiden på dine sko. Nedenfor kan du læse nogle af vores tips til, hvordan du på bedst mulige måde kan pleje dine sko.

Imprægner dine sko

Det er altid en god idé at imprægnere dine sko før brug. Imprægneringen beskytter mod fugt og snavs og vil forlænge levetiden på dine sko, hvis du tager de rette forholdsregler. Først og fremmest skal du kun imprægnere sko, som er lavet af ægte læder eller skind. Ellers virker imprægneringen ikke efter hensigten og kan have flere negative konsekvenser end positive.

Derudover kan du med fordel påføre flere tynde lag, når du imprægnerer dine sko for første gang. Efter et stykke tid, alt efter hvor meget du bruger skoene, så vil de trænge til en ny imprægnering. Her er det vigtigt, at du igen rengører dine sko, vel og mærke ud rengøringsmidler, og igen påfører tynde lag af imprægneringen. Imprægneringen er dog ikke et vidundermiddel. Derfor er det vigtigt, at du også plejer dine sko på andre måder.

Fjern snavs regelmæssigt

Det er altid en god idé at fjerne snavs regelmæssigt fra dine sko. Du skal dog bare være opmærksom på, at du ikke forvolder mere skade end gavn. Vær derfor mest mulig skånsom, når du fjerner snavs på dine sko. Du kan med fordel blot benytte dig af en fugtig klud, og på den måde tørre snavset væk.

Der findes mange forskellige rengøringsmidler til sko. Du skal dog være opmærksom på, hvilket rengøringsmiddel der passer til netop dine sko, ellers vil plejeprodukterne medføre skade frem for at gøre dine sko rene.

Skiftesko

Efter en lang dag på arbejde kan ens fødder nemt være svedige og fugtige. Strømperne absorberer en stor del af fugten, mens resten kan sætte sig i dine sko. Derfor er det vigtigt, at du har et par skiftesko, som du kan bruge dagen efter. Det er nemlig vigtigt, at skoene får lov til at hvile sig, inden du igen tager dem i brug. På den måde får sveden lov til at fordampe, og dine sko vil derfor også holde sig lugtfri i længere tid.

Tør skoene naturligt

Hvis du skulle komme ud for regnvejr eller lignende, og dine sko eller sneakers bliver drivvåde, så er det vigtigt, at du lader dem tørre naturligt. Det kan skade dine sko, hvis du sætter dem direkte ind foran varmeapparater. Især lædersko kan tage stor skade, hvis du stiller dem foran brændeovnen eller lignende. Læderskoene indeholder nemlig olie, og hvis denne olie tørrer ud, så vil læderen begynde at krakelere. Det er bedre at lade dine sko stå at tørre en ekstra dag, frem for at fremskynde processen ved radiatoren eller lignende.

Forlæng levetiden på dine sko

Hos Rabøl finder du et stort udvalg af forskellige plejeprodukter til sko i læder og ruskind. Rabøl har et stort udvalg af plejeprodukter fra Woly, som er produkter i højeste kvalitet. Derudover kan du også fjerne lugtgener med deres velduftende deodoranter til sko, eller give dine lædersko nyt liv med 100% naturligt læderfedt fra Woly.