Business

Det har stor indflydelse på prisen på din bilforsikring, hvor du bor henne i landet.

Virksomhed

Heyforsikring

Webside

https://heyforsikring.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 23. november

Din adresse bestemmer prisen på din bilforsikring

Selvom I er to personer, der har præcis den samme bil og den samme erfaring bag rattet, så kan I alligevel ende med at betale to meget forskellige priser for jeres bilforsikringer - også selvom I har helt det samme forsikringsselskab. Det kommer nemlig an på, hvor I bor henne i landet. Det siger Hey Forsikring, der har kigget på de forskellige selskabers priser og vilkår.

Ligesom husleje, offentlig transport, parkering, restaurantbesøg og stort set alt andet i storbyerne er markant dyrere i forhold til resten af landet, så gælder det altså også for bilforsikringerne.

Så hvis du bor i for eksempel Aarhus eller København og vil have din bil forsikret, så må du regne med at skulle hoste op med markant flere penge i forhold til en person, der bor på landet. Prisforskellen skyldes, at forsikringspriserne bliver udregnet på baggrund af bilisternes risiko for at blive involveret i uheld.

Jo større risiko en bilist har for at blive udsat for skader eller for at blive involveret i uheld, desto dyrere bliver det for vedkommende at forsikre sin bil.

Større risiko i byerne

Når man er bosat i byerne er man langt mere udsat på en lang række forskellige parametre - både når det kommer til hærværk, biltyveri og trafikuheld.

Hvis man kigger på, hvor stor en procentdel af bilerne der bliver stjålet i landets kommuner, så er det klart i landets største kommuner, at bilerne er mest udsat.

I København og vestegnskommunerne som Ishøj, Albertslund, Rødovre og Hvidovre, bliver mellem 1,5 og 2 procent af bilerne meldt stjålet. I Aarhus er procentdelen på 1,4, mens den i Odense er på 1,2. Du er mest sikret mod biltyverier på Læsø, hvor kun 0,1 procent af bilerne bliver meldt stjålet.

Selvom der ikke umiddelbart findes tal, der viser, hvor der sker mest hærværk specifikt på biler, så findes der tal på, hvor der generelt findes flest kriminelle per indbygger.

Igen er det København og vestegnskommunerne, der topper statistikken. For hver 1000 indbygger i Ishøj får omkring 4 af dem en dom til frihedsstraf. Til sammenligning er det kun 0,32 per 1000 indbygger i Ærø Kommune.

I storbyerne ses der også hyppigere hændelser med højresvingsulykker. De sker, når en bilist skal dreje til højre i et kryds, men overser en cyklist, der skal ligeud. Ulykkerne sker hyppigere i byen, fordi der både er flere lyskryds, cyklister og biler.

I årene fra 2006-2015 blev der registreret 195 personskadeulykker med i alt 198 cyklister fordelt på 43 dræbte, 115 alvorligt tilskadekomne og 40 lettere tilskadekomne.