Business

Virksomhed

Datamarked ApS

Adresse

Østre Fælledvej 16, 9400 Nørresundby

Telefon

70400010

E-mail

salg@datamarked.dk

Webside

https://www.datamarked.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 5. august

Derfor skal du købe second hand-produkter

Begrebet ”second hand” er blevet mere og mere kendt og trendy i løbet af de seneste år.

I virkeligheden er det blot en slags anglificeret slang for genbrug, men lige meget hvad du kalder det, ændrer det ikke på det faktum, at det at købe brugt er utroligt in lige nu. Nye og store genbrugsbutikker popper konstant op i mange danske byer, og mange har nærmest gjort det til et statement, at de udelukkende køber fx tøj og møbler, der allerede har haft en ejer tidligere. Grundende til den store hype omkring genbrug er mange, og vi vil herunder derfor blot komme med et par af de vigtigste argumenter for, at du bør købe flere genbrugsvarer.

Det er billigere

En af de allerstørste årsager, til at genbrug er så stor en ting, er, at det simpelthen bare er billigere. Det er altid rart at spare lidt penge, der hvor det er muligt, og dette kan du nemt gøre ved at købe second hand-produkter, som intet fejler, frem for at betale en masse penge for noget helt nyt. Der findes selvfølgelig butikker, der primært handler med sjældne designergenbrugsvarer, som ikke ligefrem er helt billige, men generelt set er det altså billigere at købe i de almene genbrugsbutikker grundet den naturligt prissænkende faktor, at produkterne har haft en ejer før dig.

Du kan få andet end bare tøj og møbler

Når folk snakker om genbrug, er det ofte tøj, møbler eller andre ting til hjemmet, som vaser og lamper, der bliver nævnt, men du kan altså også med fordel vælge at købe et stykke brugt elektronik. Du kan sagtens finde en brugt PC eller et fjernsyn, som intet fejler. Vi har nemlig en tendens til hele tiden at købe ny elektronik, og derfor smider vi også ofte elektroniske apparater væk, som faktisk fungerer helt fint. Køb en brugt PC her.

Det er bedre for miljøet

Endnu en vigtig grund til, at man bør købe genbrugsvarer, er, at du på den måde kan være med til at skåne den jord, som vi alle skal passe på. Man kan selvfølgelig sige, at de store firmaer fortsat vil producere deres varer, selvom du som enkeltperson vælger at købe et par brugte jeans, men hvis flere af os vælger genbrug over noget nyt, så kan det på sigt også være med til at ændre behovet for produktion af nye produkter.