Ny Beatles-film er på lærredet fra på torsdag

HADSUND: Forestil dig, at The Beatles aldrig har eksisteret, men at du - ene mand og musiker - vågner op med erindringen om alle de fantastiske sange fra The Fab Four.

Filmen ”Yesterday” er Hadsund Bio 1+2s nye premierefilm der vises fra 27. juni.

I går kendte alle The Beatles.

Men en skønne dag husker kun Jack - ene af alle - huske gruppens sange.

I kraft af denne sangskat begiver han sig ud på en lang og snirklet vej mod sit livs kærlighed.

Jack er en håbefuld sanger og sangskriver i en lille engelsk kystby, hvis drømme om berømmelse er på hastig retur på trods af ukuelig støtte fra sin barndoms bedste ven, Ellie.

Og så - efter en busulykke under en mystisk, verdensomspændende blackout - vågner Jack og opdager, at The Beatles aldrig har eksisteret, og det vil give ham en verden af muligheder og en masse problemer.

With a Little Help from..

Med en smule hjælp fra sin amerikanske agent, Debra, og sin søde, men vildt upålidelige roadie, Rocky, eksploderer Jacks berømmelse fra den ene dag til den anden.

Men mens hans berømmelse vokser, risikerer Jack at miste Ellie, det eneste menneske, der altid har troet på ham.

Døren mellem hans gamle og hans nye tilværelse er ved at lukke sig, og Jack blive nødt til at vende tilbage til det sted, hvor han engang hørte hjemme, og bevise, at alt vi har brug for er kærlighed.

I filmen ”Yesterday” forestiller instruktøren Danny Boyle og manuskriptforfatteren Richard Curtis sig en verden, hvor The Beatles ikke har eksisteret.

Himesh Patel forestiller sig, at han er den håbefulde sanger, der som den eneste alligevel kan huske alle deres sange.

Til det får han hjælp fra Lily James, Kate McKinnon og Joel Fry. Nå ja, og så har den romantiske komedie selvfølgelig et soundtrack med nogle ret kendte sange.

Fra 24. juni og ugen ud kan publikum også se film som: De Frivillige og X-men: Dark Phoenix.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...