Men direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid, at ansøgningen ikke imødekommes

HADSUND: Udvalget for Kultur og Fritid skal på deres møde tirsdag 4. juni tage stilling til en ansøgning fra Visborggaard Slot på 638.516 koner.

Ejerne af Visborggaard Slot søger nemlig om tilskud til et større arrangement i 2020 i anledning af 100-årsdagen for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Ingen an

Men direktøren for Kultur og Fritid indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid, at ansøgningen ikke imødekommes.

Visborggaard Slot er overgået til privat eje og i 2020 forventes restaureringen af slottet at være gennemført.

Det vil ejerne fejre med en kulturel og lærende renæssance-weekend, der afholdes d. 10. juli 2020, som er 100-årsdagen for Sønderjyllands genforening med Danmark, hvor Christian X red på Den Hvide Hest over den dansk-tyske grænse.

Genforeningen

Den Hvide Hest var udlånt af greveparret på Visborggaard Alice og Knud Danneskiold-Samsøe og ligger nu begravet ved Visborg.

Eventen har til formål at lære børn, unge og ældre om slottet og Danmark i renæssancen - herunder også læring om reformationen, madlavning, kunst, musik, historie og filosofi.

Aktiviteterne skal promovere aktiv læring og vil hovedsageligt foregå i slottets renæssancepark.

Arrangementet skal være gratis for de besøgende, derfor søger ejerne om økonomisk støtte til telte, bænke, borde, stole, opstilling og nedtagning af kulisser og scener, løn til skuespillere, dansere og kokke, musik m.v.

Men som skrevet kan forvaltningen ikke anbefale, at politikerne støtter ønsker økonomisk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...