Priser og anerkendelser uddelt i Hadsund Boldklub

HADSUND: Bestyrelsen for HB Fodbold er mega stolte af, at man har fået så mange aktive unge mennesker til at være ungtrænere i vores klub i løbet af 2018 er vi gået fra 3 ungtrænere til nu at have 10.

Det er: Sarah Jensen, Kathrine Hyrup, Emil Marhauer, Nicolai Kjær, Jasmina Dzananovic, Josefine Skov, Marie Larsen, Julie Winther, Magnus Nielsen og Christian Friis.

25 års nålen

Nålen til Martin Jensen som blev overrakt af Karsten Elkjær, der var denne aftens repræsentant fra DBU.

Årets holdpræstation U16

Holdets præstation fremstår som noget særligt af tre årsager:

1. Flot præstation – puljesejr - klar til en oprykning i liga 2

Pigerne har spillet en fantastisk efterårssæson under kyndig vejledning af deres trænerduo og er nu klar til en oprykning i liga 2. De har spillet 10 fantastiske kampe; vundet 7; spillet uafgjort i 2 og tabt 1 enkelt kamp.

2. Flot fairplay-spillestil og bemærkelsesværdig positiv tone på banen

De to årgange har spillet sammen i godt to år og sammenlægningen har krævet en stor portion fightervilje for både spillere og trænere for at opbygge tillid og samspil på holdet.

Holdet har en flot fairplay-spillestil og en positiv tone på og udenfor banen, hvilket adskiller dem markant fra de hold, som de har mødt i turneringen.

I de fleste af kampene er de kommet uheldigt fra start, men pigerne har troet på hinanden; de har opmuntret hinanden og har udvist en fantastisk kampgejst under kyndig vejledning af deres trænere, hvilket har slået deres modstandere ud.

3. Fantastisk holdånd med plads til alle

20 teenagepiger i alderen 13-16 år kan til tider være lidt af en mundfuld for Alex og Palle, men sammen har de opbygget en fantastisk holdånd med plads til alle.

De går til kamp for at sejre og kæmper bravt, men som forældre er det lige så fedt at se, hvor sjovt de har det sammen. Der er stor tilslutning til fælles arrangementer, som eksempelvis Ramsing Cup og Norgesturen, hvor der bliver kæmpet side om side med nye og gamle venner og hygget uden for banen.

Årets HB Pige 2018 er Jasmina

- Sympatisk fremtræden

- altid med et smil på læben, samt en frisk kommentar, når man møder hende på stadion

- Stiller altid sig selv til rådighed hvis der er arrangementer i klub regi

- Et engagement udover det forventelige af hende

- deltager aktivt i så godt som alle arrangementer i HB-fodbold regi.

- Rollemodel for de yngre spillere såvel på banen som udenfor.

- Trænerengagement på U12 pigerne

- Ansvar

Årets HB Dreng 2018 er Emil Overgaard

Årets HB Drenge lever til fulde op til de krav, der stilles til kåring af en HB dreng.

Han er en spiller som løfter holdet, Han går gerne forrest for truppen

Han kæmper altid maksimalt både til Kamp og træning. Han er en spiller med ambitioner

Han er en vinder og holdspiller.

Årets trænerteam - Alex Skov og Palle Kristiansen

Her er tale om et trænerteam, som har vist at kunne noget ekstraordinært. De har formået at støtte spillerne til at finde hinanden efter en sammenlægning af to årgange for 1½ år siden. Dette træner team formår ifølge spillerne at kombinere det sociale med træningen. Spillerne havde ikke set sig selv på det sted de er nu, hvis det ikke havde været for dette træner team. Det er lykkedes trænerne, at holde fast i at der altid skal være en god tone på og uden for banen. Støttet holdet til altid at kæmpe som et hold og stå sammen som en enhed. Dette er resulteret i at det hold som de har førertrøjen på over for har spillet sig til oprykning til LIGA 2 -

Årets Træner/Leder i Ungdomsafdelingen 2018 - Jimmy Nielsen

I år har vi modtaget denne persons navn fra mange. Der bliver sagt om vedkommende:

- Altid at finde på grønsværen, hvor der bliver holdet øje med alle hold både i ungdom som i senior

- Dette er tydeligt for især ungdoms spillere ligger mærke til når der er andre der ser deres kampe end lige forældrene.

- Når der har været mangel på trænere – så der det denne person som lige har taget teten

- Er lidt den ”anonyme” person – men altid klar med en hjælpende hånd – uden at have behov for at profilere sig selv.

- Der bliver sagt at vedkommende har taget DNA’et med fra mindre klub – og det kan være en nødvendighed i en klub som HB

- Har været med i sportsligt udvalg lige fra begyndelsen og er nu aktiv i bestyrelsen.

Dejlig weekend og jeg glæder mig til at vi skal skrives meget ved i løbet af 2019 får - det bliver et fodbold år for HB fodbold, slutter Maria Friis, der er en del af HB fodbold.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...