Betina Thorup Sørensen er nu at finde hos Hair Company.dk sammen med Maja Rodal Søgaard

HADSUND: Fra mandag 4. marts 2019 var Betina Thorup Toft Sørensen at finde hos Hair Company.dk på Butikstorvet i Hadsund.

Betina er udlært i Hadsund hos Jeanette’s Hårstudie, hvor hun i 2008 bestod den 4årige frisøruddannelse. Betina og Maja (som åbnede Hair Company.dk i 2018) startede deres bekendtskab under deres læretid samme sted.

Da Maja var udlært, åbnede hun Salon Knold & Tot i Hadsund, hvor Betina var ansat i 4 år. Betina var derefter ansat, som assistent hos Frisør Kjær Hadsund, hvor også Maja nåede at være ansat.

Betina har gået hjemme på barsel med hendes lille datter Dagmar det sidste år, og er nu klar til at tage udfordringen op som selvstændig, og blive en del af Hair Company.dk.

Det har været en stor beslutning at tage skridtet som selvstændig med 3 små børn. “Men Jeg glæder mig rigtig meget” siger Betina. “Jeg er vild med idéen og konceptet, som er byggestenen hos Hair Company.dk

Hos Hair Company.dk er alle selvstændige under samme tag. Hvilket er et kæmpe plus for alle. De har hinanden til at dele idéer med, snakke om dagen, tage beslutninger, fælles markedsføring, tage på kursus og meget andet. Betina og Maja har i alle de år de har arbejdet sammen haft et fantastisk sammenhold. De supplerer hinanden på både det faglige men også det personlige. - Efter 15 år kender man efterhånden hinanden rigtig godt, siger Maja.

Der har været det samme spørgsmål hos flere af kunderne inden start. - Hvad gør vi, når vi nu er glad for jer begge som frisør? - Der svarer både Betina og Maja at det ikke er et problem. - Hos Hair Company.dk hjælper vi hinanden som i en salon med ansatte. - Hvis den ene ikke har tid, bliver man tilbudt hos den anden. Det første år har der til tider været op til 7 ugers ventetid. Hvilket har gjort, at der desværre, er blevet sagt nej til mange. Selv om der blev udvidet med åbningstiderne i de mest travle perioder. Maja glæder sig meget over at Betina er startet. “Betina er en rigtig dygtig frisør, og en skøn kollega.

Betina har da også været savnet i Hadsund. Hendes kalender var fuldt booket den første uge, allerede inden hun startede 4 marts.

Betina har haft rigtig travlt inden opstarten. Der har været mange småting, der skulle erhverves inden start. Saksen skulle være ny slebet, hårfarverne skulle gennemgås og købes hjem. Betina og Maja har valgt at køre med de samme produkter. Så de firmaer, der forhandler Moroccanoil og Kevin. Murphy sender en teknikker ud for at gennemgå produkterne. Samtidig er der allerede planlagt flere kursus aftner. Hvilket er rigtig vigtigt, da der sker meget inden for frisør branchen på et år.

Det er fantastisk at se en virksomhed i Hadsund med så meget vækst. På et år huser Hair Company.dk lokaler allerede to frisører og en kosmetolog. Det bliver spændende at se hvad fremtiden vil bringe de ihærdige piger på Butikscenteret i Hadsund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...