42 deltagere var forleden mødt frem til det første af efterårets tirsdagsarrangementer på Bælum Ældrecenter

BÆLUM: Efter en velfortjent sommerferie er Venneforeningen på Bælum Ældrecenter nu igen trukket i arbejdstøjet. Den nye sæson blev indledt med en tur til Mou havn, mens det endnu var dejligt sommervejr. Der var 36 tilmeldte, som fik en rigtig dejlig dag med sol, luft og frisk brise.

Tirsdag i denne uge afviklede Venneforeningen det første af en længere række tirsdags-arrangementer igen.

Dorthe Rask Lauersen var på besøg og spillede både harmonika og keyboard for de 42 fremmødte, som også selv sang godt med på fællessangene.

Venneforeningen har arrangementer hver tirsdag her i efteråret og opfordrer alle interesserede til at møde op.

Det koster kun 30 kr. for kaffen at deltage. Efterårsprogrammet kan hentes i terapien på Bælum Ældrecenter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...