Glade håndboldbørn på banen i hallen

ASSENS: Torsdag eftermiddag 15. november var Assens Hallen fyldt med forventningsfulde glade U4/U6 håndboldbørn.

Det der startede med et par stykker, har udviklet sig siden sæsonstart i august med drenge og piger. AIF Håndbold afd. formand fik Anna Heide fra JHF til at komme med inspiration fra Trille Trolle programmet.

Hermed var der gang i hele hallen, forældre og børn var med på gulvet, og der blev leget med bolde på alle mulige måder. Begejstringen var stor, så da træningen var slut, lød det straks fra de nye, kommende talenter, hvornår skal vi til håndbold igen!!!!

Det er super dejligt, at de yngste finder interesse og glæde ved leg med bold, dermed binder de bånd og bygger grundlag for en sund sport ud i fremtiden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...