Kvartetten Tirilill optræder i Mariager Kirke 19. oktober.

MARIAGER: Ved den anden af tre koncerter, hvor Mariager kirkes lille, nye velklingende kisteorgel præsenteres, musicerer kvartetten Tirilil.

Tirilil blev dannet i januar 2014 og består af sopranerne Nadja Marie Schmedes Enevoldsen, Katrine Broch Møller og Susanne Cecilie Nielsen.

Dertil kommer Louise Harring Boll, som ved koncerten i Mariager trakterer det lille nye orgel.

Alle fire kvinder er uddannede ved Det Jyske Musikkonservatorium, Århus.

Kvartettens kernerepertoire er musik fra renæssancen, barokken samt både nyere og ældre musik fra de nordiske lande.

Orglet fungerer primært som akkompagnementsinstrument til sangerne i forskellige konstellationer.

Koncerten finder sted lørdag 19. oktober og byder bl. a. på musik af Monteverdi, Vivaldi og Rameau.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...