FOREDRAG: Forfatteren og psykologen besøger Hadsund 12. marts

HADSUND: Hvad er et menneske?

Det spørgsmål stiller psykologiprofessor Svend Brinkmann torsdag 12. marts skarpt på, når han holder foredrag i Hadsund Kulturcenter.

Svend Brinkmann har inden for de senere år markeret sig med en udtalt skepsis over for en samfundsudvikling, hvor for eksempel medarbejderudviklingssamtaler og coaching efterhånden hører til dagens orden.

Vi er ved at nå grænserne

Selv hævder Svend Brinkmann, at vi gradvist er ved at nå grænserne for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed, det enkelte menneske kan kapere.

Som modvægt til tidens krav om at blive ”den bedste udgave af sig selv”, introducerer Svend Brinkmann i stedet et dannelsesbegreb.

Det handler om at blive det bedst mulige menneske i fællesskab med andre mennesker.

Foredraget i Hadsund 12. marts er arrangeret i et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Lille Skole for Voksne Nordjylland.

Billetter til foredraget kan du på forhånd købe via www.himmerlandsbilletten.dk eller på et af de lokale biblioteker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...