Er tilbage i Norup efter 15 års pause

NORUP: Efter 15 års pause er ”Norup Teaterkompagni” atter på banen med en forestilling for store og små.

Der lægges hårdt ud med opsætningen af ”Hurra for Den Hvide Hest”.

Forestillingen er skrevet med en vis skelen til et kendt dansk lystspil, der udspiller sig på og omkring et kendt hotel i Tyrol, men den er alligevel helt sin egen og skabt af teaterkompagniet selv, oplyser Conrad Conradsen, Norup, der selv er en af hovedkræfterne bag stykket – både på scenen og som scenetekniker.

”Hurra for Den Hvide Hest” opføres to gange i Norup Forsamlingshus – først ved en ”forpremiere” fredag 29. marts og efterfølgende ved en ”gallapremiere” lørdag 30. marts med fællesspisning og fest efter forestillingen.

Billetter kan på forhånd købes ved henvendelse til Camilla Bøhne.

Billetter til forestillingen fredag 29. marts kan også købes ”ved døren”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...