Håndværkerne er lige nu i fuld gang med byggeriet på adressen Ved Standen i Hadsund

HADSUND: Tandlægerne Bankpladsen er lige nu ved at planlægge udflytning fra Hadsund bymidte til en adresse på Ved Standen.

Her er håndværkerne i fuld gang med at opføre en ny tandlægeklinik.

Winnie Skousgaard og Lise Støvring, der er indehavere af klinikken på Bankpladsen har længe haft et ønske om at komme i nye omgivelser.

De to tandlæger har derfor valgt at bygge en ny tandlægeklinik ude på adressen Ved Stranden, hvor der allerede 21. juni kan holdes rejsegilde.

De to regner med at kunne flytte ind til december.

Overordnet bliver klinikken på 478 kvadratmeter med syv nye klinikrum, samt tilhørende sterilisation, teknik, personale afdeling og depotrum.

Men også patienterne er der selvfølgelig tænkt på og til dem er der et stort venteværelse med udsigt til fjorden og gode adgangsforhold til bygningen.

Ligesom der i byggeriet lagt stor vægt på de tekniske installationer og et godt indeklima.

Teamet bag Tandlægerne Bankpladsen består af fem tandlæger og otte klinikassistenter.

På klinikken behandles såvel børn som voksne. Hos dem behandles børn som er tilknyttet Mariagerfjord Kommune gratis.

Anerkendelse, gensidig tillid, venlighed og høj faglighed er kerneværdier for os i vores daglige møde med Jer som patienter.

Klinikken er åben for modtagelse af nye patienter.

Klinikken får i øvrigt navnet Tandlægehuset Ved Stranden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...