På to af Mariagerfjord Kommunes biblioteker er der i den kommende tid mulighed for at få tjekket sundheden

MARIAGERFJORD: Har du styr på dit blodtryk eller din fedtprocent?

Hvis ikke, så er der mulighed for at få et gratis sundhedstjek på biblioteket i Hadsund mandag 30. september og på Hobro Bibliotek torsdag 10. oktober.

Til sundhedstjekket kan interesserede få målt deres blodtryk, muskelmasse og fedtmasse og få udregnet deres BMI.

Derudover er der også mulighed for at få gode råd om rygestop mv.

Det er medarbejderne hos sundhedscentrene i Mariagerfjord, som kommer på besøg med deres udstyr, og alle er velkomne.

Der er ingen forhåndstilmelding.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...