Op mod 4000 børn i alderen 0-10 år kan se frem til at opleve og se teater, når der holdes børneteaterfestival fra 11. til 20. maj 2020 i Mariagerfjord Kommune.

MARIAGERFJORD: Op mod 4000 børn i alderen 0-10 år kan se frem til at opleve og se teater, når der holdes børneteaterfestival fra 11. til 20. maj 2020 i Mariagerfjord Kommune.

Det er en ide, der stammer fra De selvejende Institutioners Udviklingspulje, som er den primære økonomiske støtte til festivalen.

Puljen har tidligere støttet andre projekter på børneområdet, og nu er turen kommet til en børneteaterfestival.

Blod på tanden

- Det har manglet i kommunen. Dagsinstitutionerne kan ikke selv løfte det økonomisk, så nu giver vi dem mulighed for at snuse mere til teater.

- Vi håber, det giver dem blod på tanden til selv at bruge teater i hverdagen, siger Hans Poulsen, formand for udviklingspuljen.

Festivalen vil nemlig også bestå af workshops for både børn, pædagoger og lærere.

Formålet med puljen er, at stå for arrangementer, der kan give noget nyt og anderledes.

Derudover er der med festivalen lagt vægt på at nå ud til så mange børn som muligt.

Fremragende børneteater

- Der bliver lavet så meget fremragende børneteater, og vi vil gerne sikre, at børn i kommunen får en kulturel oplevelse.

- Derfor har vi valgt at dedikere penge til teateroplevelser for de mindste, som vi vil planlægge i samarbejde med Mariagerfjord Kommunes, pointerer Hans Poulsen.

- Det handler om, at nå ud til dem, som måske ikke kommer i teatret så ofte.

- Og med festivalen giver vi alle børn mulighed for at opleve teater, uddyber han.

Spredes i hele kommunen

Blandt andre Himmerlands Teater leverer en forestilling til festivalen og ellers er en arbejdsgruppe i fuld gang med at tilrettelægge resten af programmet og booke lokale forestillinger til de cirka 4000 børn.

Planen er, at festivalen skal spredes i kommunen, så der både vil være forestillinger ude lokalt ved dagtilbuddene og på gaden i de større byer.

Lige nu er en arbejdsgruppe i fuld gang med at tilrettelægge programmet og booke lokale forestillinger til de 4000 børn.

Politisk støtte

Udover udviklingspuljen har udvalgene Kultur og Fritid og Børn og Familie valgt at bidrage økonomisk.

Udvalget ser en enestående mulighed for at give børnene en helt speciel kulturel oplevelse.

Puljen har i de seneste år støttet en række projekter på børneområdet, og denne gang er det teateroplevelser for børn.

I weekenden undervejs i børneteaterfestival i maj 2020 kan børnefamilier også opleve forskelligt gadeteater.

Men selv puljemidlerne dækker kun teateroplevelser for 0-6 årige.

Derfor har de to udvalgsformænd fra henholdsvis Kultur og Fritid samt Børn og Familie valgt at bidrage økonomisk, så de yngste i kommunens folkeskoler også får glæde af tilbuddet.

Fantastisk initiativ

- Det er et fantastisk initiativ, som passer med vores mål om at tilbyde kunst og kultur til alle børn i kommunen.

- Derfor støtter vi selvfølgelig tilbuddet, siger Jane Grøn (S), formand for Kultur og Fritid.

- Vi står med en enestående mulighed for at give vores børn en helt speciel kulturel oplevelse.

Den oplevelse synes vi også, at vores elever i 0.-3. klasse skal have, så det bidrager vi gerne til, siger Svend Madsen (V), formand for Børn og Familie.

Det samlede budget for teaterfestivalen er knap 650.000 kroner inklusive den statslige refusion, som kommunen kan opnå fra Kulturstyrelsen, når der bookes professionelle forestillinger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...