Natten til torsdag hjembragte en patrulje i hvert fald en efterladt gokart fra Randersvej i Hadsund Syd til politistationen

HADSUND: En hjemmelavet blå og sort gokart med Honda-motor er blevet meldt stjålet fra Mogensgade i Hadsund, hvor tyveriet skulle være sket mellem tirsdag kl. 19 og onsdag kl. 9.

Men politiet har muligvis allerede fundet den. Natten til torsdag hjembragte en patrulje i hvert fald en efterladt gokart fra Randersvej i Hadsund Syd til politistationen.

Der var kommet en anmeldelse lidt over midnat om, at to gokarter kørte rundt i rundkørslen i Hadsund Syd. Da politiet kom frem, kørte en knallert med et par personer fra stedet og gokarten blev ladt tilbage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...