Ny bestyrelse også på plads i klubben

ALS: Viking Als har afholdt både standerhejsning og generalforsamling.

Til standerhejsningen var der mødt over 30 herre- og damespillere frem. De kunne sige goddag til de nye trænere i klubben.

På herresiden var det Henrik Wiper der tager sig af serie 3 og Henrik Dahl der tager sig af andetholdet.

På damesiden er det Pia Christensen og Malene Bech der står for træningen i 2019.02.02

Efter træningen var der generalforsamling i klubben. Her kunne formanden Kasper Hørbye Bach fortælle om et hektisk år med mange aktiviteter. Aktiviteter der alle er nødvendige for, at klubben kan skabe indtægter til dækning af udgifterne. Han roste alle, der havde bidraget med deres frivillige arbejdskraft i 2018 og opfordrede til, at man var lige så klar i 2019.

Mads Andersen fremlagde et regnskab der viste kr. 64.000,- i driftsoverskud – et meget tilfredsstillende resultat.

Derudover vedtog man, at udvide bestyrelsen fra 3 til 5. Det betød, at der var genvalg til Kasper Hørbye Bach og Henrik Sloth for 2 år og nyvalg til Marlene Frandsen og Peter Velling for 1 år.

Derudover er Mads Andersen med i bestyrelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...