Forberedelserne til "Stafet For Livet 2018" er i gang, og holdet af frivillige er sat.

På det første møde på 10. klassecenteret i Hobro 12. december 2017 blev der taget billeder af de frivillige, der i fællesskab dannede en stafetudgave af Knæk Cancer Blomsten i gule og hvide farver.

Frem til stafetten som afholdes på Ambupladsen i Hobro 9. og 10. juni 2018, mødes de frivillige en gang om måneden på 10. klassecenteret for at få styr på, alle de mange opgaver, som skal løses.

Men der kan altid bruges flere hænder, fortæller Britta Vestergaard Pedersen, så hvis nogen har lyst til at give en hånd med, er man meget velkommen til at møde frem til et af møderne, eller kontakte stafettens formand Svend Skifter Andersen.

Holdtilmelding blev åbnet 10. januar 2018 og foretages på Stafettens hjemmeside: www.stafetforlivet.dk/Hobro

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...