Politiet vil gerne høre fra borgere, der har set en mistænkelig varevogn i Als

ALS: Nordjyllands Politi vil gerne høre fra personer, som har set en Opel varevogn af mærket Movano køre rundt i kvarteret omkring Øster Hurupvej i Als - ved kroen, hotellet og sparekassen. Bilen har registreringsnummeret AR 79 759, men ejeren solgte den i onsdags. Politiet understreger, at der ikke har været indbrud i området og det ikke er sikkert, at der overhovedet er tale om noget ulovligt - men ikke desto mindre har en række beboere i området henvendt sig til politiet, fordi de har været utrygge ved, at varevognen blev ved med at køre rundt i området.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...