Henrik Harbo Olesen viser altid gæster Høllet, som måske går med titlen som Mariager Fjords mest idylliske havn

Af Henrik Harbo Olesen

Det sted, jeg altid viser mine gæster, er Mariager Fjords måske mest idylliske havn: Høllet.

Den lille perle ligger tæt på Stinesminde, og her tager vi ofte hen med venner og en madkurv om sommeren og dækker op ved de fine borde- og bænkesæt – og vi håber altid, at der er ledigt ved ”vores plads”.

Vi følger med i livet i den lille havn, kigger på de mange fugle og nyder en smuk solnedgang over fjorden. Der er altid masser af liv, og stemningen er altid afslappet og hyggelig. I vores familie kan vi i hvert fald hurtigt blive enige om, at maden bare smager bedre med udsigt over vandet i Høllet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...