ADRESSE-SKIFT: Virksomheden har skiftet fra Bygmestervej til det tidligere Auto-Centrums lokaler i Erhvervshuset på Aalborgvej 52-54

HADSUND: Søholms Autoservice med tilføjelsen Din Hella Service Partner har skiftet adressen på Bygmestervej ud med Ålborgvej 52-54.

Servicevirksomheden flytter værkstedet til de nye lokaler, som indehaver Niels Anker Møller har lejet hos Erhvervshuset Ved Ålborgvej A/S, hvor værkstedet efter det tidligere Auto-Centrum stod ledigt.

Flytningen sker af flere årsager, fortæller Niels Anker Møller.

- Vi er holdt op med at reparere lastbiler, så derfor blev de store lokalerne utidssvarende.

Historien

- Og da værkstedet på Ålborgvej stod ledigt, var det med at slå til, hvis jeg skulle ind i mere moderne og tidssvarende lokaler, forklarer han.

I dag koncentrerer Søholms Autoservice sig om at servisere og reparere person- og varebiler samt alle former for erhvervsbiler.

Søholms Autoservice er det lokale Hella Service Partner værksted.

- Hos os er det altid vores mekaniker, der byder dig velkommen, uanset om det drejer sig om det store eftersyn eller blot et dækskifte, fremhæver Niels Anker Møller.

Værkstedet foretager reparation og service på alle mærker - også på nye biler.

Svend Søholm etablerede 3. august 1963 Søholms Autoservice i små lokaler på det nu nedlagte værksted i Krügersgade i Hadsund.

Senere byggede han værksted og servicestationen på hjørnet af den gamle Alsvej og Gl. Visborgvej.

Da de lokaler også blev for små, byggede virksomheden et stort flot værksted på Bygmestervej, som er blevet udvidet et par gange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...