Laetittia Panero-Bommer - imponerede ved at erobre guld ved en regatta i Hamborg

HADSUND: Den talentfulde Hadsund-roer Laetittia Panero-Bommer fortsætter med at imponere.

Senest satte hun suverænt bedste tid og opnåede dermed en velfortjent guldmedalje i singlesculler årgang 14 til 16 år ved en regatta i Hamburg.

i konkurrence med 33 andre roere fra Nordtyskland, Sverige, Norge og Danmark formåede Laetittia Panero-Bommer at holde hovedet koldt, og hendes hårde udlæg på de første 500 meter bragte hende afgørende foran de andre roere.

Efter denne flotte præstation er Hadsund-roeren nu udtaget til at repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskaber, der afvikles ultimo juni i Sarpsborg (Norge)

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...