Butikken holder ekstra åbent torsdag aften 31. oktober

HADSUND: Røde Kors butikken på Krügersgade i Hadsund inviterer torsdag 31. oktober kl. 19:00 til modeshow.

Denne aften viser 10 modeller genbrugstøj og sko til hverdag og fest i alle prisklasser, og butikken kan sagtens være med, hvad angår flotte sæt, selskabstøj o.s.v.

Der er gratis adgang til modeshowet, hvor der serveres snacks og drikkevarer, hvorefter butikken er åben og giver 25% rabat på alt tøj og fodtøj.

Det store butikslokale rummer mange fine ting, blandt andet er alle nisserne kommet frem fra deres skjul.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...