Jørn Sørensen fra JS-Rejser kikker forbi på fredag

ALS: Fredag aften 15. marts forsætter indehaver af OddeKystVineri Willy Sørensen, Petersborgvej 15 i Als, rækken af vinsmagninger og spændende foredrag.

Denne gang er det Jørn Sørensen, grundlæggeren af JS-rejser som kommer og fortæller om sine fantastiske oplevelser og rejser i østeuropæiske land, Rumænien. De sidste år har JS også arrangeret motorcykelture rundt i Rumænien, hvor han selv fører an og viser vejen i det spændende land. Desuden vil JS fortælle om sine oplevelser på sin rundtur på motorcykel i Sydafrika her i januar 2019.

Aftenen starter med vinsmagning, her smages på 4 forskellige vine fra OddeKystVineri’s eget vineri. Nogle af de vine som skal smages er blandt andet 2 nye vine som kommer i handlen her til foråret. Desuden vil der være en overraskelse til den kræsne gane. Under vinsmagningen vil der blive fortalt om det gamle ChateauOdde og vore navneskifte, om vinens fremstilling og tilblivelse. Her er muligheden for at komme helt tæt på en dansk vingård.

Efter vinsmagningen vil JS starte på fortællingen om sine oplevelser.

I pausen bydes der på et stort ostebord, med mange forskellig oste og brød, samt kaffe og der kan tilkøbes vine fra OddeKystVineri til ostebordet.

Der er lagt op til en spændende aften, hvor vi kan nyde vineriets vine og JS fantastiske fortæller evner, om alle hans eventyrlige oplevelser.

Der vil desuden være mulighed for at købe de lokale fremstillede vine.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...