MM: Det kommer børn og unge i Terndrup, Bælum og Solbjerg til gode

REBILD ØST: Terndrup IF Fodbold og BSI er blevet enige om at udvide det eksisterende ungdomssamarbejde til at gælde hele ungdomsafdelingen, hvilket vi sige fra U7 til og med U17 - i begge klubber.

Samarbejdet træder officielt i gang fra efterårsturneringen - med start 1. juli.

BSI er en forkortelse for Bælum Solbjerg Idrætsforening, og samarbejdet kommer til at omfatte cirka 250 børn og unge.

På skift i Terndrup og Bælum

Holdene træner på på skift i Terndrup og Bælum.

- Det er et udvidet samarbejde, vi ser frem til, og som vi håber kan være med til at give hold i flere årgange, således at alle unge mennesker i og omkring Terndrup og Bælum får mulighed for at spille fodbold i Rebild Øst.

- Og vi forventer på den måde at få oprettet flere 11 mands hold på sigt, siger Brian Christensen på vegne af bestyrelsen i Terndrup IF Fodbold og BSI.

De implicerede trænere er selvfølgelig orienteret om det udbyggede samarbejde, men yderligere information følger.

- Vi håber selvfølgelig, at alle i og omkring klubben bakker op om det nye samarbejde, således vi kan fortsætte det gode høje aktivitetsniveau, vi har i Terndrup IF Fodbold, siger Brian Christensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...