MM: Lone Jespersen lukker Rasmine på Torvet 29. februar - og torsdag 5. marts slår Anne Dorthe Kirk dørene op for butikken Qurver

HADSUND: Når Lone Jespersen på lørdag forlader tøjbutikken ”Rasmine” på Torvet i Hadsund, rejser ”Rasmine” med.

Thi, den nye ejer Anne Dorthe Kirk er ikke en ”Rasmine”, siger Lone Jespersen.

Men det er ikke sådan, at hun har tænkt sig at hvile på sine laurbær.

For det første skal hun afvikle lagersalget i den gamle Torvebutik skråt over for ”Rasmine”.

For det andet har hun nogle projekter på hjemmefronten, der skal laves.

Og for det tredje har Lone Jespersen lyst til at finde et nyt job og prøve noget helt andet, så hun er åben for alle udfordringer.

Butik Qurver åbner 5. marts

Men lidt vemod vil sikkert poppe op den sidste dag i butikken, som hun åbnede 7. september 2001, da hun som 41-årig blev selvstændig.

Samme alder har den nye ejer Anne Dorthe Kirk, der er gift, og har to børn på 14 og 15 år.

Siden 2007 har familien boet i Hadsund.

Anne Dorthe Kirk har prøvet lidt af hvert og tilbragt mange år i udlandet - blandt andet som bibliotekar i Kuwait.

I Hadsund arbejdede hun for Xl-Byg, Provoke og Lampeland.

Anne Dorthe Kirk er udlært hos H&M i Holstebro.

Afsked med gravøl og pizza

Mens hun frisker butikken op med nye farver, holder hun lukket frem til torsdag 5. marts, hvor butikken Qurver slår dørene op.

- For uanset tøjstørrelse har man kurver, bemærker Anne Dorthe Kirk, der fortsat, der sammen med sine ansatte - Ulla og Mie - lover samme gode, trygge og personlige kundekontakt.

Nogle ideer til den nye butik har hun også i ærmet.

Lørdag 29. februar tager Lone afsked i ”Rasmine” med gravøl og pizza for kunder, kolleger, familie og venner - kort sagt for alle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...