Det er lykkedes Spillestedet Frikvarteret at få Poul Krebs til Hadsund endnu en gang, den 12. maj.

Når Poul Krebs drager ud i sommeren 2018, bliver det med et repertoire af både de største sange og highlights fra det roste 2017-album "Maleren og delfinerne på bugten".

Og det bliver selvfølgelig i det bedste selskab med det band, han selv har kaldt sit "Dream Team".

- Jeg har kaldt mit nuværende band for mit "drømmehold" - og det tror jeg, de fleste vil forstå, både når de hører os live eller på det nye album. Når folk omkring dig spiller som de gør, må man sgu tage sig sammen for at skrive nogle ordentlige sange. Og de sange der er kommet på det nye album råber bare på at blive spillet live - så det bliver en fornøjelse, at præsentere både de helt nye og de bedste af de gamle sange for publikum ved sommerens koncerter, siger Poul Krebs om deres koncert

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...