To nye film er på vej i Hadsund Bio

HADSUND: Hadsund Bio 1+2 har denne gang to nye film på plakaten: ”Mødregruppen” og ”Skammere2ns Datter 2 - Slangens Gave”.

Historien i Mødregruppen

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed.

Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen.

Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.

Mødregruppen er en sjov og livsbekræftende komedie om en forkælet overklassekvinde, som tvinges tilbage til provinsrødderne, hvor hun må smøge ærmerne op, men omsider får mulighed for at finde sig selv.

I Skammerens Datter II - Slangens gave

lever Dina, familien og fyrstesønnen Nico på flugt fra Drakan, som er ved at indtage Højlandet.

Davin og Nico tages til fange, og Dina må ud på en farefuld færd med sin ukendte far Sezuan for at befri dem. Sezuan har slangens magiske evner og kan skabe illusioner. Alt i mens Dina må opbygge en relation til den mand, som hendes mor siger, at hun ikke kan stole på, opdager hun, at hun også har sin fars evner.

SKAMMERENS DATTER II – SLANGENS GAVE er næste filmatisering af bøgerne om Lene Kaaberbøls enestående fantasy-univers og er et hæsblæsende eventyr om det gode mod det onde i en verden befolket af drager, søslanger og magi. Filmen er primært baseret på universet og handlingen i tredje Skammerens Datter-bog Slangens Gave, men der er også inkluderet elementer fra bog nr. 2 Skammertegnet.

Det er et stærkt cast, der står i spidsen for SKAMMERENS DATTER II – SLANGENS GAVE. Det unge supertalent Rebecca Emilie Sattrup ses igen i den altoverskyggende hovedrolle som Dina. I rollen som hendes far Sezuan kan publikum glæde sig til at opleve Dejan Cukic, der sidste år vandt en Bodil for bedste mandlige hovedrolle for hans rolle i Fantasten. Jakob Oftebro er tilbage i rollen som fyrstesønnen Nicodemus og Allan Hyde som Davin. De flankeres af Søren Malling, Nicolas Bro, Stina Ekblad, Petra Maria Scott og flere andre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...