Film for både børn og voksne i Hadsund Bio i vinterferien

HADSUND: Her i skolernes vinterferie har Hadsund Bio 1+2 fuldt program og viser film for både børn og voksne.

På plakaten er der film som: ”Skammerens Datter 2”, ”Sådan træner du din Drage 3”, ”Mødregruppen”, ”Arctic” og ”Alita: Balttle Angel”.

Sådan træner du din drage 3

Alt ånder fred og ro på Bersærkø. Vikingerne har lært at leve i fred med dragerne, og Hikke og hans venner drager på togt for at befri drager, som onde mennesker har fanget … så fred og ro skal tages med et gran salt på den efterhånden noget overbefolkede Bersærkø.

Samtidig kommer Hikke og vennerne på tværs af den mest berygtede dragejæger af dem alle, Grimmel, der har gjort det til sin livsopgave at udrydde Natskygge-dragerne. Og Hikkes Tandløs er den sidste. For at redde dragerne må Hikke og Tandløs drage til verdens yderste kant for at finde indgangen til dragernes rige, som eventyrerne fortæller om. Undervejs opdager Hikke, at Tandløs ikke er den sidste af sin art, og mødet med en Natskygge-hun sætter venskabet mellem mand og drage på prøve.

”Sådan træner du din drage 3” afrunder sagaen om den unge viking Hikke og hans drageven Tandløs.

Alita: Battle angel

har premiere torsdag 14. februar 2019

Fra de visionære filmskabere James Cameron (Avatar) og Robert Rodriguez (Sin City) kommer ALITA: BATTLE ANGEL, en episk adventurefilm om håb og selvstændiggørelse.

Cyborgen Alita (Rosa Salazar) vågner op i en fremtidsverden, hun ikke kender, og uden hukommelse om, hvem hun er.

Den sympatiske professor Ido (Christoph Waltz) tager den unge Alita under sin vinge. Som den eneste ser han, at under hendes maskinelle cyborg-skal gemmer sig sjælen af en ung kvinde med en enestående fortid.

I takt med at Alita begynder at falde til i den farlige og futuristiske Iron City, prøver Ido at skærme hende fra hendes mystiske fortid.

Men Alitas nyfundne storbyven, Hugo (Keean Johnson), tilbyder i stedet at hjælpe med at vække Alitas hukommelse. Da byens korrupte og dødbringende magter kommer efter hende, opdager Alita sine uovertrufne kampevner, som magthaverne ønsker at kontrollere. Hvis Alita kan holde sine fjender på afstand, kan hun være nøglen til at redde sine venner, familie og den verden som hun har lært at elske.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...