Selv om US Car Camp i år er udsat, kommer der alligevel amerikanerbiler til Hadsund

”Genåbningen af Danmark forløber som den skal, og Hadsund Handels aktivitetsplan for 2020 er derfor atter aktiv og følges, oplyser aktivitetsansvarlig for Hadsund Handel, Jan Vestergaard.

Hele planen kan du se på forsiden af Hadsundhandel.dk

- Dog er der en ændring torsdag 23. juli, hvor vi i samarbejde med US Car Camp i Øster Hurup havde planlagt det store cruise til Hadsund, og hvor 2-300 amerikanerbiler plejer at fylder gader og stræder i byen.

- Forståeligt nok er US Car Camp her i sommermåneden, men vi har fået hvisket i øret, at de prøver til september igen, lyder det fra Jan Vestergaard.

Åbent til 22

I stedet for besøget af amerikanerbilerne er der ”puttet” en ekstra Open by Night ind i planen, og derfor kan Hadsund byde på Sommer Open by Night, torsdag 23. juli, med aftenåbent i butikkerne helt indtil kl. 22.

Der bliver et lille ”touch” af benzinos og Amerikaner biler, idet både US Car og den lokale American Style Car Club har lovet, at lave et mini-cruise med 12-14 biler som lines op i gågaden.

De forventes at ankomme lidt før kl. 18 og er der et par timer.

Dette supplerer Hadsund Handel med gademusikanterne East Harbour Trio, som er tre glade gutter, der før har skabt god stemning i Hadsund.

At Jan Vestergaard også er medejer af fødevare- og kræmmermarkedet Bazar Skelund ved de fleste, og da Bazaren er indendørs og med fødevarer samt 2-300 gæster til Bazar dagene, har de også sat Bazar dagene på stand by.

Men flere af stadeholderne hungrer efter at komme ud.

- Og vi har fået fem-seks af dem til at komme denne aften, lover Jan Vestergaard.

Der vil således bl. a. være stande med sund og usund slik, forlyder dét.

Butikkerne har som altid gode tilbud hele dagen, og de første 20 kunder fra kl. 18.00 får en blomst med hjem og en hilsen om, at butikkerne i Hadsund er glade for, at de handler lokalt.

Gode tilbud har også Toyota Hadsund, der allerede fra eftermiddagen ”liner” 5-6 af de bedste biltilbud op i området omkring Torv og gågade.

Er vejret med arrangørerne vil de fleste spisesteder sørge for udendørs hygge med forhåbentlig mange gæster, der har valgt at spise ude denne aften, men er det ikke tilfældet skal man ikke holde sig tilbage for, at invitere familien på aftensmad hos et af de seks spisesteder, der er medlem af Hadsund Handel.

- Vi håber på godt vejr og mange, der vil lægge vejen forbi Hadsund torsdag 23. juli, slutter Jan Vestergaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...