Et par heste gjorde det ud for julemandens rensdyr i Øster Hurup

ØSTER HURUP: Rensdyrene var skiftet ud med et par heste, og i manglen af sne var mederne på julemandens kane erstattet med hjul, da Øster Hurup Handel lørdag inviterede til julehygge, hvor forretningerne holdt åbne.

I nogle timer kørte julemanden rundt i sin vogn, der var forspændt et par lyse nordbakker, og han havde været forudseende og rigget tag til på sit køretøj. Man slap ikke for nogle byger, medens løjerne i turistbyen stod på.

Med i køretøjet var en lille pigenisse, der drog rundt og uddelte slik til både børn og voksne.

FDF-erne var også impliceret i julearrangementet. De sørgede for, at gæsterne kunne få juletræ og juledekorationer med hjem.

Der blev taget hul på julen i byen 2. december, hvor lysene på juletræet på det ny bytorv blev tændt, efter et halvt hundrede mennesker havde deltaget i en andagt i byens kirke og samlet gik i fakkeloptog til torvet. Det næste julearrangement er tirsdag 11. december, hvor det lokale kirkekor holder julekoncert i kirke

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...