Er du vild med lopper og antik? Så skal du en tur forbi Øster Hurup Hallen 20. og 21. juli

ØSTER HURUP: Rigtig mange udstillere fra Jylland og Fyn er med, når Øster Hurup Hallen i kommende weekend fyldes med møbler, glas, porcelæn, smykker, spændende småting, malerier, tidens trend og meget, meget mere.

Så står du lige og mangler en figur fra Den Kongelige Porcelænsfabrik eller Bing & Grøndal, et kaffestel eller spisestel - eller har du mistet dele af dit sølvtøj - er der gode muligheder for at finde det, du søger.

Det er 17. gang Lindquist Antik Marked arrangerer en udstilling i Øster Hurup.

- Jeg glæder mig til vores udstilling her i Øster Hurup og håber på et gensyn med mange af vore trofaste gæster fra tidligere år, og byder velkommen der alle de nye der dukker op, siger John Lindquist.

Lindquist Antik Markeder står bag flere end 260 udstillinger de sidste 21 år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...