søndag 4. februar drager Ønskeblomsten i Mariager på messetur til Formland i Herning Messecenter.

Her vil de se på forårets nyheder indenfor binderiartikler, Potter, brugskunst, delikatesser og meget mere, og de er allerede i fuld gang med at få pyntet butikken, så der er masser af fine forårsting at se på.

- Men vi har også altid en god ide til bordpynt hvis du du står og skal holde fest, kig ned til de kreative piger og få en snak om netop din fest, siger Laura Skovgaard fra Ønskeblomsten i Mariager.

- Formland er en designmesse, der gennem 34 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder, oplyser Laura Skovgaard videre, og fortsætter: - Som Danmarks største designmesse giver Formland dig et overblik over nyheder, trends og tendenser inden for nordisk design lige nu og i den nærmeste fremtid. Her mødes besøgende fra hele verden ansigt til ansigt med danske og udenlandske leverandører, samarbejdspartnere og kollegaer. Du kan lade dig inspirere samt handle og netværke med udstillere, designere og førende eksperter og stylister på messens mange trendzoner.

Gennem 67 messer har vi delt, elsket og ladet os begejstre over det nyeste, det bedste, det skøreste og mest inspirerende. Besøg Formland og få en unik messeoplevelse, som går dig klar til 2018/19.

Formland er en messe for fagfolk og ikke for private personer, da leverandørerne, som udstiller på messen, henvender sig til forhandlere og indkøbere i branchen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...