NYTÅRSKUR: Tv-lægen i centrum for en aften på gymnasiet hos Hjerteforeningen 6. februar

HOBRO: Nytårskurene vil ingen ende tage, og torsdag 6. februar venter en ny - nu med læge og på Mariagerfjord Gymnasium, der formentlig vil summe af latter.

DR-doktor Peter Qvortrup Geisling indtager nemlig nytårskuren hos Hjerteforeningen Mariagerfjord - her i tæt samarbejde med LOF Mariagerfjord-Rebild

Peter Qvortrup Geisling holder oplæg under temaet ”Det gode og sunde liv - giv livet et serviceeftersyn”.

Med hoppet ind i et nyt årti kan der jo være rigtig gode grunde til at høre tv-lægens råd til at leve det gode og sunde liv.

Han lover et oplæg med stor faglig indlevelse tilsat en pæn portion humor.

- Så mon ikke, vi kan glæde os til sjove og tankevækkende historier fra Lægens Bord og andre tv udsendelser, spørger Jørgen Thorndahl fra Hjerteforeningen.

I modsætning til tv-programmer som netop Lægens Bord, genudsendes livet jo ikke, så derfor vil Peter Qvortrup Geisling med sit foredrag forsøge at give publikums liv et serviceeftersyn.

Det går jo så stærkt det hele, men passer du nok på dig selv? Forkæler du dig selv? Og udlever du dine egne drømme, spøger Peter Qvortrup Geisling således?

Nytårskuren indledes i år med et festligt indslag fra Ambu revyholdet, og selvfølgelig bydes der på et glas med bobler og kransekage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...