Spillestedet Frikvarterets program for 2018 er nu offentligt og bestyrelsen mener, at de har fundet gode kunstnere.

- Frikvarterets bestyrelse håber, at rigtig mange vil benytte sig af vore tilbud i 2018, siger Karsten Errebo på bestyrelsens vegne.

Vi lægger ud med Michael Falch, der besøger os den 2. marts, men koncerten har længe været udsolgt.

Den danske rockveteran medvirker i årets udgave af seersuccesen Toppen af Poppen på TV2, og under en heftigt rockende periode med sit band udsendte han sidste år det dristige, moderne album, ’Pludselig alting samtidig’, der blev lovprist overalt og præmieret af Statens Kunstfond som et af årets vigtigste albums.

Den nu 61-årlige Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han brugte sommeren 2017 på en stribe livsglade festivalshows med KrebsFalch, og i efteråret udgiver Gyldendal hans åbenhjertige ungdomserindringer, ’Til grænsen’, ligesom Universal udsender et opsamlingsalbum ovenpå Toppen af Poppen.

- I februar-marts 2018 gælder det igen Michaels solo-optræden, der gennem 20 år er blevet berømmede for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet i sange, hvoraf en flere er blevet en del af den danske sangskat - tænk bare på Mød mig i Mørket, I et land uden høje Bjerge, Superlove, Ud af Mørket og Den Eneste i Verden.

Senere på året kan publikum møde Poul Krebs, Big Fat Snake og sidst men ikke mindst Pink Floyd Project // Wish You Were Here ’18.

Koncerterne med Poul Krebs, Big Fat Snake og Scandinavian Pink Floyd Project er alle stående koncerter, så der bliver god mulighed for at danse og røre sig.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...