Hans Henrik Rasmussen
Teamet i lægehuset fra venstre: Elin, jordemoder og bioanalytiker, Anne, læge, Monica, læge, Mette, praksis manager og Benedikte, sygeplejerske. Foto: hhr-freelance.dk

330 nye kvadratmeter på Stranden 2 er netop åbnet

De to læger Anne Wigh og Monica Sveistrup gjorde sidste del af deres speciallægeuddannelse færdig hos Læge Jens Jensen i Hadsund Midtpunkt.

1. august 2017 overtog Anne og Monica, Jens Jensens praksis og fandt hurtigt ud af, at lokalerne var for små til to læger og personalet. Tanken om eget lægehus opstod og de købte grund på Standen 2 i Hadsund, og 26. januar 2018 blev første spadestik taget.

LPS Byg i Suldrup har haft entreprisen med byggeriet af det store, flotte lægehus på 330 kvm, og 1. juni blev der holdt rejsegilde.

Læge Jesper Jangaard i Als tilbød at passe Anne og Monicas patienter om fredagen, så de allerede der kunne begynde at flytte, og mandag 1. oktober åbnede lægehuset på Stranden 2.

Huset rummer et stort venteværelse, reception, gode personalefaciliteter, god plads til de 2 læger samt flere rum bl.a. med plads til uddannelse af læger.

Desuden er huset indrettet uden dørtrin og med døre, der selv lukker op og i for gangbesværede, udenfor er der p-pladser uden forhindringer for patienter i kørestole.

Anne og Monica er faldet godt til i Hadsund, og har fået et godt samarbejde med andre læger, fysioterapeuter og hjemmeplejen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...