Hadsund Boldklubs fodboldafdeling har skrevet kontrakt på trænersiden.

HADSUND: - Klubbens 1. hold har indgået kontrakt med Henrik N. Pedersen, der er 32 år, og igennem de sidste tre år har været træner i Vive.

Til vintertræningen tirsdag 11. december var 27 spillere mødt op, for sammen med Henrik, at træne i det friske vejr på klubbens kunstgræsbane.

Klubbens nye 1. holds træner er gift, har to børn, og er bosiddende i Hadsund. Til daglig er Henrik pædagogmedhjælper på Astrup Specialskole.

- Jeg synes der er mange spændende ting at arbejde med, spillerne har potentiale, og der er gode folk omkring holdet. Det virker som om der er masser af fremtid og mulighed for at præge holdet og de enkelte spillere, fortæller Henrik efter dagens træning.

- Målsætning i forårssæsonen er, at sikre stabilitet i Serie 3. Derefter ser vi på mulighederne for at bevæge os op i rækkerne, siger Henrik N. Pedersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...