Lions Club Hadsund holder informationsmøde torsdag 17. oktober

HADSUND: Vil du være med til at gøre en forskel? Vil du være en del af et fantastisk netværk? Vil du have nogle spændende oplevelser?

sådan lyder opfordringen fra Lions Club Hadsund, der tidligere på året ”lukkede ned” bl.a. på grund af manglende medlemstilgang, men nu vil vi op at stå igen, fastslår en af de ”gamle” medlemmer Erik Erland Nielsen, samt Arne Salomonsen og Henrik Storch fra to omegns-klubber.

Frivillig i LIONS - NY start - NYE medlemmer!

Erik Erland Nielsen siger: Måske har du hørt, at den lokale Lions Club stoppede deres virke her i foråret.

Lions Hadsund har i deres lange levetid gjort et stort arbejde og samlet rigtig mange penge ind. Penge, der har gjort en kæmpe forskel både lokalt og internationalt. Vi synes det er ærgerligt, at en god og aktiv klub lukker, og forsøger nu at starte en ny Lions klub op i Hadsund. Vil du være medlem af Lions Club Hadsund!?

Mix-klub

Nyt bliver også, at Lions Hadsund nu er en mix klub for både kvinder og mænd.

Derfor inviteres alle kvinder og mænd til et informationsmøde: Torsdag 17. oktober kl. 19.00 i FrivilligCenter, Hadsund KulturCenter, Kirkegade 4-6 i Hadsund.

Hvad Lions tilbyder dig….

Et godt kammeratskab og socialt samvær med et inspirerende klubliv med gode aktiviteter.

Du bliver medlem af verdens største humanitære organisation, og kan deltage i klubmøder over hele verden.

Du får mulighed for at få stor indflydelse på klubbens aktiviteter og donationer. Du får fx også tilbudt foredrag i klubben, virksomhedsbesøg og hygge aftener med ledsager.

I en Lions klub møder du aktive folk fra alle samfundslag!

Sådan gør du – mød op den 17- oktober i FrivilligCenter, Hadsund KulturCenter!

Klik ind og se mere på www.lions.dk eller www.lionsdanmark.dk og ifølge annoncen vil man gerne have tilmelding senest 12. oktober til Arne Salomonsen på tlf. 2347 3188 mail: arnesalomonsen@hotmail.dk eller til Henrik Storch på tlf. 4246 0311 mail: henrikstorch@yahoo.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...