Assens ungdomsklub har til huse på Assens skole, her er der åben hver mandag og onsdag.

ASSENS: I uge 36 startede Mariagerfjord kommunes 11 ungdomsklubber op for en ny sæson.

I Assens ungdomsklub startede vi sæsonen op 2.9. med grillpølser i skolegården som en fast tradition, fortæller klubkoordinator Nanna Wagner Sørensen

I løbet af sæson 2019-20 har klubberne allerede flere fælles arrangementer på tapetet bl.a. julebowling i Hobro 16. december, 17. januar fylder vi busser og kører til Aalborg til Ungdomsringens Musikfestival og 22. februar er der Pool party i Arden svømmehal.

Selvom klubben i Assens har hold vinter lukket, så har de unge i Assens i samarbejde med 9 andre foreninger været med til ELRO dagen på Kongsdal Bådlaug, malet ansigtsmaling på Assens stadion til sportsugen og har med Assens borgerforening været med til at arrangere børnediskotek til byfesten i august. Det var alle med stor succes, så det samarbejde fortsætter næste år.

Assens ungdomsklub har til huse på Assens skole, her er der åben hver mandag og onsdag. Der kommer i gennemsnit 20-25 unge på en klubaften. Og her hygger de i klubben med bilspil på storskærm, brætspil, quiz, mange kreative ting, snakker, høre musik, spille boldspil på multibanen og meget mere.

Assens ungdomsklub er at finde på Facebook, Instagram og Snap Chat. Alle links kan findes på Mariagerfjord Ungdomsskoles hjemmeside. Hvor I også kan læse om de andre klubber samt alle de gode tilbud ungdomsskolen tilbyder her i efteråret, slutter Nanna Wagner Sørensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...