Skærtorsdag slår Frysehuset på Kystvejen 56A i Øster Hurup dørene op for første gang, efter at den gamle bygning, har gennemgået en større renovering

ØSTER HURUP: Butikken fremstår lys og indbydende, med en flot åben facade ud mod Kystvejen, indvendigt er hver eneste af de 38m2 udnyttet til fulde.

Butikken er måske lille af størrelse, til gengæld er udvalget stort indenfor Danmarks bedste modebrands til kvinder.

Ud fra devisen om god kvalitet til fornuftig priser er der nøje udvalgt syv danske leverandører, som alle følger tidens trends, farver og pasformer. Mærkerne YAS og PIECES fra danske BESTSELLER, har altid fingeren på pulsen med det sidste nye, og til priser alle kan være med på. Siden 1986 har Saint Tropez leveret et skønt mix af klassisk styles, til såvel unge som modne kvinder, der kan bruges til både hverdag og fest.

Frysehuset har også det helt nye mærke Love & Divine på hylderne. Tøjdesignet er til den modige kvinde, der ikke er bange for at skille sig ud i mængden. I den lidt mere eksklusive ende forhandler Frysehuset, Rue De Femme & Coster Copenhagen, til den voksne kvinde, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Udover alt det lækre tøj, forhandler Frysehuset også et stort udvalg af skønne accessoires fra det lokale mærke Black Colour, som altid er først med de nyeste trends.

Som den eneste forhandler af disse vidunderlige mærker, kan du spare turen til Århus eller Aalborg, og tage en smuttur til Frysehuset i Øster Hurup i stedet.

Butikken vil på åbningsdagen; Skærtorsdag 18. april have et fuldt sortiment, og hele foråret og sommeren igennem vil der konstant komme nye spændende varer på hylderne.

Pernille Stender der ejer Frysehuset vil gerne rose alle de lokale Øster Hurup’ere for den venlige modtagelse hun har mødt mens renoveringen har stået på, og hun glæder sig til at give alle kunder en personlig betjening og god rådgivning i butikken hver dag, sommeren igennem.

Butikken som åbner i påsken, har herefter åbent fra hver torsdag til søndag frem til 30. juni, og herefter alle dage frem til 31. august, og hvad der præcis sker herefter er stadig på tegnebrættet!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...