Jette Dodensig udstiller i klubben

AA MØLLE: Fra torsdag 1. august og måneden ud er det billedkunstner Jette Dodensig, der udstiller på Mariagerfjord Golfcenter.

Udstillingen er åben for alle og er absolut et besøg værd, og samtidig kan man i denne dejlige sommertid nyde udsigten og måske et glas vin/kaffe på terrassen.

Om Jettes kunst: - Man fornemmer, at meget rører sig indeni Jette Dodensig og hendes nysgerrighed leder hende dybere ind i det maleriske univers, hvor hun til stadighed oplever nyt og fortsætter sin eksperimenterende leg. Vi inviteres indenfor i et fantastisk farvestrålende malerisk rum, hvor blikket har plads til at vandre rundt og rammes af en ekspressiv farve intensitet. Jette viser, at hun er en modig kunstner, som udnytter farvernes spændvidde rigtig godt og tør at sætte farverne i spil mod hinanden, så man suges ind, skubbes ud, rammes og omfavnes.

Jette tager os med på en livsglad og uforudsigelig rejse gennem et farvemættet univers, hvor den indre energi får lov til at flyde frit og hun maler med så stor en lyst og oprigtighed, at man glemmer tid og sted og efterlades med en følelse af boblende livsglæde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...