Vibeke Vestergaard, Kranio-Sakral terapeut har oprettet klinik

HADSUND: Vibeke Vestergaard, Kranio-Sakral terapeut har oprettet klinik hos Hadsund Motion på Nørregade, hvor hun er i fuld gang med at behandle sine klienter.

- Kranio-Sakral terapi arbejder med bindevæv, muskler, organer, knogler, membraner (hjernehinder) cerebro- spinalvæsker (hjernevæsker) og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og har derfor en effekt på hele kroppen, fastslår Vibeke Vestergaard og siger videre: - Noget af filosofien bag behandlingen er, at ved at hjælpe og støtte kroppen - kan den selv finde tilbage til sit naturlige leje. Der sker ved at lytte til klientens krop og møde den på en respektfuld måde.

Vibeke Vestergaard siger, at Kranio-sakral terapi kan forbedre: Koncentration og indlæring, søvnbesvær, hormonbalancen, fordøjelsen, ryg-, skulder- og nakke smerter, give en mere stabil psykisk, større overskud, mindre angst, hovedpine/migræne, piskesmæld, astma/allergi, kroniske smerter, stress, kolik, uforklarlig uro både børn og voksne samt kronisk træthed.

Og Vibeke Vestergaard ved hvad hun snakker om, for hun er Kranio-Sakral terapeut fra Standley Rosenberg og Trine Rosenberg til børn og voksne, medlem af Foreningen for Kranio Sakral terapeuter, psykoterapeut fra IEHP, anatomi/fysiologi sygdomslære på sygeplejeniveau, Meridianlære (energi strømmen i kroppen), deltager løbende i relevante kurser og retreast, og har mange års erfaring i arbejde med børn og voksne både indenfor specialområdet, integreret institution og plejesektoren.

- I mit arbejde ser jeg kroppen som en helhed. En spænding et sted kan påvirke kroppen et andet sted. Kroppen kompenserer og forsøger at passe på det belastede område. Det at få løsnet op for en fysisk spænding kan bevirke en lethed psykisk, og kan også give en uventet følelsesmæssig reaktion, da kroppen gemmer på uforløste følelser, siger Vibeke Vestergaard om sit arbejde.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...