MARIAGERFJORD: Mariagerfjord Kulturskole har ved årsskiftet budt velkommen til en ny guitarlærer.

Tor Gustav Tønnessen er nordmand og kommer med 13 års erfaring fra ansættelse ved kulturskolen i Kristiansand og fra gymnasiet og konservatoriet i samme by. Derudover har han i mange år haft en karriere som professionel musiker, så kulturskolens guitarelever har noget at se frem til i mødet med den nye guitarlærer.

Tor Gustav Tønnessen er netop flyttet til Mariagerfjord Kommune og ser frem til både at møde de mange kreative kulturskolelever og at lære området at kende.

Den nye guitarlærer kommer til at undervise elever i både Arden, Hobro, Hadsund og Mariager.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...