Mandag 8. januar åbner Maja Rodal Søgaard - tidligere ejer af Salon Knold & Tot - ny salon, denne gang under navnet: Hair Company.dk på Butikscenter Hadsund.

Maja Rodal Søgaard siger om det nye tiltag: Efter endt barsel blev jeg ansat hos Frisør Kjær i Hadsund. Et sted hvor jeg hurtigt faldt til. Mange af mine kunder havde allerede fundet vejen derned og mine kollegaer kendte jeg også utrolig godt, da jeg før har arbejdet sammen med dem.

Da Maja og de andre piger blev opsagt 26. oktober, kom det som et chok for dem alle. Da chokket havde lagt sig, og Maja havde haft noget tid til at tænke alle muligheder igennem, kom hun til den erkendelse, at det at være selvstændig var noget hun altid har været glad for.

Noget hun dog har savnet de sidste par år har været kollegaer. Derfor er konceptet og ideen med Hair Company.dk, at der med tiden vil komme endnu 2 engagerede og kompetente frisører. Men med hver sit CVR nr. Et koncept der bliver mere og mere brugt i frisørverdenen. På den måde har man kollegaer, er fælles om udgifterne og samtidig er alle lige.

Et koncept, der tiltaler Maja utrolig meget. Lokalerne på Butikscenter Hadsund har gennemgået en kæmpe renovering. Det er et lokale på over 120 m2. Der er blevet lagt vand ind til vaskene, malet, og lavet gulv. Maja har sammen med en veninde haft travlt med at indrette lokalerne, så de er lyse og imødekomne. De har brugt de sociale medier som Facebook og Instagram for at finde inspiration. 2 medier hvor du også kan følge Hair Company.dk og selv få inspiration.

Produkterne fra Kevin. Murphy og Moroccanoil som Maja havde i Salon Knold & Tot får hun igen. Samtidig får hun også produktserien American Crew ind der henvender sig til fyrene.

Meget af inventaret er fundet forskellige steder i landet. Så det er blevet til nogen timer i bil. Længst væk var Kerteminde på Fyn. Maja har en stor familie som har været en kæmpe hjælp for hende under ombygningen. Uden dem kunne hun ikke have klaret det hele så hurtigt. Hun har dog haft tid til også at nyde julen og juledagene med familien.

Maja ser frem til, at se både nye og “gamle" kunder møder frem, når Hair Company.dk slår dørene op mandag 8. januar 2018.

Salonen får først sit telefonnummer op at stå 4. januar, men allerede nu kan man få fat på Maja eller bestille tid online på www.haircompany.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...