Annu Wangnam, ny forpagter på Cafe Fyret på Kongsdal bliver klar til at åbne 1. april

KONGSDAL: Fra 1. april genåbner Café Fyret med faglærte og erfarne kokke bag navnet, som har en vision om at kreere en hjemmelavet madoplevelse til de besøgende ved Kongsdal Bådelaug.

Ejeren bag Café Fyret er Annu Wangnam, der er faglært kok og har mange års erfaring som køkkenchef og ikke mindst som iværksætter i Nordjylland, og har nu - efter måneders forberedelse - udviklet netop dette koncept, og er næsten klar til at åbne dørene op for de besøgende.

Maden som bliver serveret, vil være fuldkomment hjemmelavet, og yderligere vil der være internationale temadage, som vil blive annonceret løbende. Med fokus på vigtigheden af lokalområdet og ikke mindst lokalerne selv, vil Café Fyret ikke gå på kompromis med videregivelse af informationer omkring området, som skal gavne turister og ikke mindst bidrage til den autentiske oplevelse for de lokale gæster.

Hos Café Fyret er målet, at blive et samlingspunkt for de lokale, hvor priserne skal være retfærdige og atmosfæren på sit højeste. Dette kan kun sikres ved at bidrage positivt til omgivelserne. Med henblik på sponsering af lokale foreninger, teambuilding events og meget andet er forudsætningerne for integrationen i lokalområdet på plads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...