Jason Svejstrup udlært hos Hans Jensen Lubricators

HADSUND: Jason Svejstrup blev 1. maj 2019 udlært som elektronikfagtekniker hos Hans Jensen Lubricators A/S i Hadsund.

Dagen blev allerede den 30.04. markeret ved en intern reception for Jason, med deltagelse af alle virksomhedens medarbejdere. Produktionschef, Peder Jul Jensen, overrakte her svendebrevet til Jason og kom i sin tale ind på, at han havde været glad for at have Jason som lærling, da han både er lærenem og videbegærlig og altid parat til at hjælpe.

Peder nævnte også, at Jason havde udviklet sig meget i sin læreperiode; så meget, at virksomhedens ingeniører tit henvender sig til ham for at få hjælp. Det er derfor også en gevinst for virksomheden, at man nu pr. 02.05. har ansat Jason i udviklingsafdelingen, så han fremover skal være med til at præge fremtiden for virksomhedens cylindersmøreapparater til 2-takts-dieselmotorer, som jo er det marked, hvor Hans Jensen Lubricators A/S i dag er førende og anerkendt for sine kvalitetsprodukter og nyskabelser i branchen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...