Reception hos Søholm Autoservice Aps har været udsat siden marts

I marts måned flyttede Søholm Autoservice ApS til nye lokaler på Ålborgvej 52 i Hadsund, hvor Auto-Centrum tidligere var, men da coronaen viste sit ansigt, måtte Niels Anker Møller vente med at holde reception for at vise de nye lokaler frem.

- Men nu skal det være, – Corona eller ej” – og derfor inviterer vi alle til åbent hus fredag 18. september fra kl. 14 til 17, hvor vi byder på godt til hals og mave, og selvfølgelig overholdes Covid19 forskrifterne, fastslår Niels Anker Møller

- Vi viser vort ”nye” værksted frem og samtidig fejrer vi mekaniker Mads Meiers 10 års jubilæum, og glæder os til at vise trofaste og nye kunder, venner, familie, naboer, leverandører og samarbejdspartnere vores nye værkstedsfaciliteter.

Mads Meier bor i Visborg, hvor han også er opvokset og har gået i skole, men startede i lære som lastvognsmekaniker hos Søholm Autoservice i 2010, da værksteder holdt til på Bygmestervej.

Siden flytningen til Ålborgvej 52, er lastvognene ikke mere blandt kunderne, så i dag servicerer firmaet kun person- og varebiler.

Også i sin fritid har Mads sit værktøj i hånden, for han elsker sit job som mekaniker og er bl.a. mekaniker for en norsk racerkører, der deltager i SuperCar-klassen, ellers er han at finde i sit eget værksted på Visborgvej i Visborg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...