HADSUND: Foreningen Norden i Hadsund har gennem flere år haft tradition for at vise nordisk film i uge 3.

I år handler det om den svenske instruktør Amanda Kernells debutfilm "Sameblod", der i november løb af med Lux-filmprisen 2017. En filmpris, der har til formål at støtte den kulturelle mangfoldighed og europæiske værdier i europæisk film og fremme debatten om europæisk integration.

Filmen handler om Elle Marja - en samepige fra det nordlige Sverige i 1930erne. Hun og de andre samebørn går på svensk kostskole, hvor de udsættes for naboernes racisme og statens ydmygende raceundersøgelser, men Elle Marja er dygtig i skolen, og får modet til at stikke af til Uppsala, hvor hun bryder alle bånd til sin familie og kultur, kalder sig Christina og brænder sin samedragt.

Filmen vises tirsdag 16. januar i Hadsund Bio.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...